Regeringen har sammen med erhvervslivet etableret 13 klimapartnerskaber, hvor man samarbejder om tiltag, der skal reducere erhvervslivets udledning af drivhusgas og samtidig styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Resultaterne af klimapartnerskaberne blev overrakt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet mandag d. 16. marts.
Partnerskabet regner sig frem til, at energi- og forsyningssektoren med en fuld udfasning af kul, olie og naturgas fra produktionen af el og fjernvarme samt en fuld udfasning af olie og naturgas fra den individuelle opvarmning kan bidrage med de største reduktioner – cirka 13 mio. ton frem mod 2030.
Her er der brug for CO2-fangst og -lagring, en øget udsortering og genanvendelse af plast i affaldsenergien, og en elektrificering og effektivisering af olie- og naturgasproduktionen i Nordsøen. De samlede reduktioner i energi- og forsyningssektoren vil svare til halvdelen af de nødvendige reduktioner i Danmark for at nå 70 pct. målsætningen.
De resterende reduktioner skal ifølge rapportens analyser komme fra landbrug, transport, industri og bygninger. De centrale virkemidler vil være yderligere energibesparelser, en øget elektrificering, øget brug af biogas, langt flere elbiler på vejene og nye grønne transportbrændsler baseret på grøn elektricitet.
Læs meget mere i april udgaven af bioenergiMAGASINET og læs også om hvordan Biogasbranchen forholder sig til rapporten... - tegn abonnement her...