Nyheder

flerenyheder

VolvoFE lav indgang web
Det danske marked har savnet et større udbud af gasdrevne lastbiler med lav indstigning, som er velegnede til renovationskørsel. Nu er Volvo Trucks begyndt at markedsføre Volvo FE med gasdrevet motor til komprimeret gas. Volvo FE CNG kan kombineres med alle førerhusvarianter, inklusive et nyt førerhus med lav indstigning. Samtidig kan flere af diesel-modellerne køre på HVO eller biodiesel.

”Det er meget udfordrende at se, hvad der foregår rundt om lastbilen og få øjenkontakt med bløde trafikanter såsom cyklister og fodgængere, imens man kører sikkert i et intenst bymiljø. Nu kan vi afhjælpe dette problem i endnu flere transportopgaver,” siger Anders Edenholm, distributionssegmentchef hos Volvo Trucks.

Find produkter og nyheder fra Volvo Trucks i Leverandøroversigten

Dernæst giver den lave indstigning chaufføren mulighed for en mere effektiv arbejdsgang, samtidig med at den reducerer risikoen for knæ- og ankelskader.

Ny variant med lav indstigning

Modellen med lav indstigning udvides nu med en variant, der er optimeret til chaufføren og en passager med mulighed for et passagersæde med luftaffjedring. Den giver det samme gode udsyn som den nuværende model og det lave førerhus betyder en tættere kontakt til lastvognens omgivelser. Desuden øger det ekstra vindue i passagerdøren udsynet endnu mere.

Den nye førerhusvariant udgør et konkurrencedygtigt supplement til det nuværende udbud af førerhuse med lav indstigning, der kan transportere op til tre passagerer og har et fladt gulv. Disse funktioner er et krav til nogle transportopgaver, men er ikke nødvendige i alle tilfælde, hvor lav indstigning er en fordel.

Ergonomisk fordel

”I f.eks. bydistribution foretager chaufføren al kørsel og alle leverancer alene. Her er den lave indstigning en stor ergonomisk fordel, hvis du kravler ind og ud af førerhuset 50 gange om dagen, og det øgede udsyn forbedrer sikkerheden for bløde trafikanter,” konkluderer Anders Edenholm.

Den nye variant har en motortunnel i stedet for fladt gulv. Den forbedrede passagerkomfort, som muligheden for at vælge sæder med luftaffjedring giver, er på nogle markeder en forudsætning for at vinde offentlige udbud.

Volvo FE og den lidt mindre Volvo FL kan nu også fås med adaptiv fartpilot (ACC) og justerbar fartbegrænser. Disse funktioner er udviklet for at hjælpe chaufføren med at holde sikker afstand og en korrekt hastighed, hvilket gør disse lastvogne endnu mere velegnede til transportopgaver i byen med omtanke for mennesker og miljøet.

Volvo FE tilbyder nu drivlinevarianter, der opfylder ethvert krav til både ydeevne og en lang række lokale miljømæssige tilskyndelser og lovgivninger. Dieselmotorer fås fra 250 til 350 hk. Disse kan alle køre på HVO og motorvarianten med 320 hk kan også køre på 100 % biodiesel. Den gasdrevne Volvo FE CNG tilbyder desuden lavere emissioner og kører på biogas. Volvo FE CNG kan nu kombineres med alle førerhusvarianter, inklusiv det nye førerhus med lav indstigning.

Volvo FE LEC fakta

  • Førerhus: Førerhus med fladt gulv med plads til op til fire personer eller førerhus optimeret til chauffør og en passager. Indgangshøjde 530 mm, 440 mm med indstigningshøjde 530 mm, 440 mm med aktiveret knælingsfunktion (dæk 315/70R22.5). Døre med 90 graders åbningsvinkel.
  • Akselkonfigurationer: 4x2 eller 6x2 med hydraulisk styret løbeaksel.
  • Motor: Volvo D8K Euro 6 med 250, 280, 320 eller 350 hk, eller Volvo G9K Euro 6 med 320 hk.
  • Gearkasse: Volvo I-Shift eller Allison fuldautomatisk gearkasse.

 

Følg os på Facebook   facebook    - og Linkedin  linkedin icon

Vi anvender webstatistik og cookies med det formål at optimere hjemmesiden. Vi deler statistiske oplysninger med tredjepart med det formål at udvikle hjemmesiden og vores forretning. Vi sælger ikke dine personlige oplysninger til tredjepart.