Leverandør

knap leverandor

Gasdrevne varebiler fra Iveco er godt i gang med en omfattende verdensmålsturné, som kommer ud til 180 events i 48 danske kommuner.

Formålet med turnéen ”Danmark for Målene” er at øge kendskabet til FN’s Verdensmål blandt almindelige danskere. Hensigten er at gøre verdensmålene til hverdagsmål, som det udtrykkes på turnéens hjemmeside.

iveco verdensmaal
Iveco kassebiler klar til at tage på verdensmålsturné rundt omkring i Danmark. Foto: Iveco

Blandt turneéens sponsorer er Iveco, der medbringer en prisvindende biogas-varebil og hjælper med at gøre gæsterne klogere på, hvordan transportsektoren kan bidrage med markante reduktioner af bl.a. CO2 og støj til gavn for indfrielsen af flere af verdensmålene.

Find Iveco i Nofoss Leverandøroversigten

Turnéen begyndte den 3. maj og slutter 28. september i år. Der er fortsat masser af arrangementer på vej rundt omkring i Danmark.

”Kampagnen er et virkelig godt initiativ, som jeg glæder mig til at følge. Det er helt afgørende, at flere danskere lærer om verdensmålene og gerne med emner som cykling og sundhed, som gør de 17 mål konkrete i dagligdagen. For verdensmålene er en god vej til at koble mange danskeres handlinger i hverdagen til en international dagsorden for eksempel med mere fokus på madspild,” sagde daværende finansminister Kristian Jensen (V) ved lanceringen af kampagnen.

Fra diesel til biogas

Blandt de emner, der har berøring med flere af målene, er grøn transport. Her får man hos Iveco masser af lejlighed til at snakke med virksomhedens eksperter om, hvordan man allerede med nutidens teknologi kan omstille transportsektoren til at udlede markant mindre CO2, NOx og partikler.

”I EU har man i forlængelse af verdensmålene fastsat reduktionsmål, der skal opfyldes senest i 2030, både når det gælder personbiler, varebiler og de tungere køretøjer. Men hvordan når vi i mål? Det gør vi blandt andet ved at omstille transportsektoren fra benzin og diesel til el og biogas,” siger Nordic Sustainability Manager Morten Iversen fra IVECO.

IVECO står således klar med den prisvindende varebil IVECO Daily Natural Power, som blev kåret til Årets Varebil i 2018 og International Van of the Year i Europa samme år. Ud over at være udstyret med 8-trins Hi-Matic automatgearkasse er den markedets første varebil med bæredygtig biogas i tanken.

Biogas godt til tunge opgaver

Morten Iversen understreger i den forbindelse, at mens el er det mest fornuftige alternativ til benzin og diesel for personbilernes vedkommende, ser det anderledes ud i de højere vægtklasser. Her tegner flere ekspertanalyser de senere år nemlig et entydigt billede af, at biogas som drivmiddel er langt den billigste og mest effektive måde at indfri CO2-reduktionsmålene på, når det gælder den tunge transport.

Faktisk viser de seneste tal fra EU direktiv 2018/2001 af 11. december 2018, at CO2-udledningen i det grønne regnskab kan reduceres med 179 procent ved at skifte fra diesel til biogas. Morten Iversen uddyber:

”Biogas fremstillet af husdyrgødning gavner både natur og landbrug, samtidig med at biogassen fortrænger de fossile brændsler. Det betyder, at vi i det samlede regnskab kan fjerne næsten to dieselkøretøjer for hvert eneste biogaskøretøj, der sendes ud på vejene.”

Halvering af støjgener fra transport

Det er imidlertid ikke kun CO2-regnskabet, naturen og den grønne omstilling, der vil have gavn af, at der i langt højere grad bliver kørt på el og biogas frem for benzin og diesel. Også lydmiljøet i byerne bliver forbedret med de alternative drivmidler, hvilket er til gavn for sundheden, der er endnu et af de temaer fra FNs Verdensmål, som ”Danmark for Målene” sætter fokus på:

”Motorstøjen fra biogas opleves som halveret i forhold til diesel, når vi konkret kigger på IVECO Daily Natural Power. Dermed vil en omstilling af transporten bidrage til flere af de opsatte mål, og vi håber derfor, at ”Danmark for Målene” får succes med at skubbe til udviklingen, runder Morten Iversen af.

Fakta om IVECO Daily Natural Power

  • Varebilen udgør det første gasdrevne lette køretøj med 8-trins automatgearkasse. Den er ekstremt støjsvag og specielt velegnet til bykørsel, og samtidig giver varebilen den robusthed, ydeevne og driftssikkerhed, som Daily er kendt for.
  • Derudover sikrer automatgearkassen øget komfort og en brændstofbesparelse på op til 2,5 % i forhold til en manuel gearkasse. Dertil kommer reducerede emissioner og klassens bedste køreegenskaber.
  • Daily Natural Power har en 3-liters F1C-motor, der leverer 136 hk samt klassens bedste drejningsmoment på 350 Nm, hvilket giver 76 % lavere partikeludslip og 12 % lavere NOx-emissioner end den tilsvarende 3-liters Euro VI dieselmotor.
  • Ved bykørsel under reelle forhold er CO2-udledningen med naturgas 3 % lavere end med diesel – og ved brug af Hi-Matic-gearkassen er disse emissioner endnu lavere.

Følg os på Facebook   facebook    - og Linkedin  linkedin icon

Vi anvender webstatistik og cookies med det formål at optimere hjemmesiden. Vi deler statistiske oplysninger med tredjepart med det formål at udvikle hjemmesiden og vores forretning. Vi sælger ikke dine personlige oplysninger til tredjepart.