Nyheder

flerenyheder

ladestation clever
Foto: Clever

Klimaminister Dan Jørgensen og transportminister Benny Engelbrecht vil i år bruge hovedparten af pengene i grøn transportpulje på at udrulle ladestandere til elbiler langs især motorvejene.

I takt med at flere elbiler er kommet på vejene, kan der opstå kø – foruden at ladestandere kan være blokeret af elbiler, der ikke lader – eller sågar af benzinbiler. Ladestandere eller deres betalingsordning kan være ude af drift.


Men nu er der udsigt til grønnere tider for landets elbilejere. Ladeoperatøren Clever går i gang med en kraftig udbygning af offentlig tilgængelige ladestandere. Det kommer i første omgang borgerne i de fire store byer til gode – samt elbilister på langfart ad motorvejene.

500 nye ’ladepunkter’ kommer til i løbet af ret kort tid. Det svarer omtrent til en fordobling af Clevers nuværende ladenet. Dertil har Eon et tilsvarende stort udbud. Et ladepunkt kan oversættes til en stik – ofte vil der være to eller flere ladepunkter ved én ladestation.
I København og på Frederiksberg kommer der 400 nye ladepunkter, hvilket er en kraftig forbedring fra de nuværende 193 – forudsat af ingen af de nuværende fjernes.
Clever peger på, at i København kan kun 15 procent af indbyggerne parkere på egen grund – og dermed have mulighed for at få egen ladeboks.
I Aarhus øges antallet fra 45 til 95, Odense går fra 21 til 46, og Aalborg kommer op på 37 mod blot 12 i dag.

0
0
0
s2smodern
powered by social2s

Følg os på Facebook   facebook    - og Linkedin  linkedin icon

Vi anvender webstatistik og cookies med det formål at optimere hjemmesiden. Vi deler statistiske oplysninger med tredjepart med det formål at udvikle hjemmesiden og vores forretning. Vi sælger ikke dine personlige oplysninger til tredjepart.