Vi anvender webstatistik og cookies med det formål at optimere hjemmesiden. Vi deler statistiske oplysninger med tredjepart med det formål at udvikle hjemmesiden og vores forretning. Vi sælger ikke dine personlige oplysninger til tredjepart.

Nyheder

international knap

International news

flerenyheder

vw elracer
Volkswagen og racerkøreren Romain Dumas satte med den eldrevne I.D. R-racer søndag d. 24. juni en ny rekord i det legendariske Pikes Peak Hill Climb-race. I.D. R er den sportslige spydspids for Volkswagens kommende familie af I.D.-elbiler.

Volkswagen og den eldrevne I.D. R Pikes Peak-racer skrev søndag d. 24. juni historie ved Pikes Peak International Hill Climb. I den 680 hk stærke I.D. R Pikes Peak slog Romain Dumas et bredt felt af racere med konventionelle drivlinje-teknologier.

Slog rekord med 16 sekunder

Han satte ikke kun ny rekord for eldrevne racere, han slog også Sébastians Loebs rekord fra 2013 med hele 16 sekunder.

Med den nye rekord på 7 min. 57.148 sek. topper Romain Dumas listen over Pikes Peak-mestre, der omfatter legendariske kørere som Walter Röhrl (Tyskland), Michèle Mouton (Frankrig), Stig Blomqvist (Sverige), Nobuhiro Tajima (Japan) og Rod Millen og hans søn Rhys (Begge fra New Zealand).

Mindre end 1.100 kg bil

”I.D. R Pikes Peak er spydspidsen i Volkswagens kommende familie af nye I.D.-elbiler. I dag så vi, hvad der er muligt med denne teknologi,” sagde Dr. Frank Welsch, udviklingschef og bestyrelsesmedlem i Volkswagens personbiler.

I.D. R Pikes Peak vejer inklusive batterier mindre end 1.100 kg. Volkswagen fandt ved hjælp af computersimulationer frem til den optimale balance i forhold energibehov og ydeevne til rekordforsøget på Pikes Peak.

Hurtig opladning for foden af bjerget

Volkswagen gik også nye veje i forhold til ladeteknologi med det mål at lade bilen så hurtigt som muligt med den mindst mulige miljømæssige belastning. Ladetiden er defineret i løbets reglementet, hvoraf det fremgår, at skulle løbet blive afbrudt, må en fuld opladning ikke tage mere end 20 minutter.

Strømmen blev leveret af generatorer for foden af Pikes Peak-bjerget, der brugte glycerin – en sukkerholdig alkohol – som brændstof. 

0
0
0
s2smodern
powered by social2s

Følg os på Facebook   facebook    - og Linkedin  linkedin icon