Vi anvender webstatistik og cookies med det formål at optimere hjemmesiden. Vi deler statistiske oplysninger med tredjepart med det formål at udvikle hjemmesiden og vores forretning. Vi sælger ikke dine personlige oplysninger til tredjepart.

Nyheder

international knap

International news

flerenyheder

iveco StralisNP460 web
Siden sommeren 2016 har Iveco haft enorm succes med sin gasdrevne Ny Stralis NP 400, der er solgt i 1600 eksemplarer. Nu følges succes’en op med en ny Stralis NP 460, som har flere kræfter i motorrummet til de lange ture gennem Europa på billig naturgas, oplyser Iveco i en pressemeddelelse.

Ny Stralis NP 460 er konstrueret til at kunne udføre alle opgaver og kombinerer holdbarhed, ydeevne, produktivitet og rækkevidde for de mest krævende langdistancemissioner.

Se produkter og nyheder fra Iveco i leverandøroversigten

Med sine 460 hk er den nye Stralis NP det optimale valg på markedet for langdistancetransport inden for sættevognstrækker- og chassissegmentet med et komplet udbud, der spænder fra lave sættevognstrækkere, veksellad, super lette ADR sættevognstrækkere og byggelogistik, oplyser Iveco.

Læs også: Vos Logistics kører gaslastbiler i døgndrift

Ny Stralis NP 460, single-fuel lastbilen med dobbelte LNG-tanke, 460 hk og en rækkevidde på op til 1.600 km, er udstyret med IVECOs bedste teknologier til brændstofeffektivitet på vej og funktioner som giver op til op til 15% mindre brændstofforbrug.

Færre emissioner og mindre støj

Ny Stralis NP 460 leverer en kraftig reduktion af partikeludslippet på 99% og 60% mindre NOx i forhold til Euro VI-grænseværdierne. Med flydende biogas i tanken reduceres også CO2-emissionerne med 95%.

Selv støjforureningen er bragt ned, og lastbilen har en ekstremt lydsvag drift på under 71 dB. Med denne revolutionerende lastbil får transportørerne nogle vigtige konkurrencefordele i form af virkelig bæredygtige logistikløsninger.

Ny motor og gearkasse

Det nye produktprogram introducerer den nye IVECO Cursor 13 NP single-fuel motor, som er udviklet til at levere den effekt som er nødvendig til de mest krævende opgaver.

En anden nyhed er den 12-trins automatiserede Hi-Tronix gearkasse, som yderligere forbedrer den tidligere versions enestående kørekomfort og præstationer.

Dertil kommer nye funktioner såsom det GPS-baserede HI-CRUISE forudseende køresystem. IVECOs modelopbygning resulterer i mange forskellige fabriksversioner samt ultimativ fleksibilitet, når det kommer til skræddersyede varianter.

Rækkevidde op til 1600 km

Lastbilen kan køre på komprimeret gas (CNG), en kombination af komprimeret gas og flydende gas, eller flydende gas alene.

Versionen med dobbelt tank til flydende gas sikrer en rekordhøj rækkevidde på op til 1.600 km.

Pierre Lahutte, IVECO Brand President, gav følgende kommentar:

”I 2016 startede vi en naturgasrevolution inden for fjerntransporten med Stralis NP 400 hk. Tilskyndet af succesen med dette banebrydende køretøj lancerer vi i dag et helt nyt modelprogram af single-fuel naturgaslastbiler, som er præcis det som fjerntransportmarkedet efterspørger. Ny Stralis NP 460 hk leverer præstationer og produktivitet på alle langturskørsler og er tæt på at opnå nul-udslip med bio-LNG: Ren effekt!”

Transportvirksomheder køber stort ind

Nogle af de største transportører i Europa, som bl.a. Transports Jacky Perrenot Group, Pe.Tra, Meyer Logistik, Gruppo HAM og Jost Group, har sat deres tillid til IVECO og Stralis NP 400 hk, når det gælder deres flåder.

Bare et år efter lanceringen har 100 kunder valgt dette banebrydende køretøj og opbygget en ordrebog på over 1600 enheder.

Fakta om motoren

Den nye IVECO Cursor 13 NP motor er konstrueret af FPT Industrial. Den forbedrede forbrændingsproces i denne motor med en slagvolumen på 12,9 liter garanterer den bedste brændstofeffektivitet ved langturskørsel. Gasinjektorer med højt flow, fuel rail, stempler og turbo er alt sammen konstrueret til at levere høj effekt og højt drejningsmoment.

Holdbarheden og serviceintervallerne er blevet forlænget for at sikre de rette præstationer til fordel for driftstiden.

Dette resultat er opnået ved anvendelse af støkiometrisk forbrænding med gnisttænding og naturgas. Det er en ”single-fuel" løsning, som gør det muligt for IVECO Cursor 13 NP at køre på 100% naturgas.

Efterbehandlingen af udstødningsgasserne er baseret på en kompakt, letvægts 3-vejskatalysator uden regenerering eller tilsætningsstoffer, som giver åbenlyse fordele, hvad angår lastrum og nyttelast, samt mindre nedetid. IVECO Cursor 13 NP har desuden en ekstra fordel i form af mindre støj og vibrationer, eftersom støkiometrisk forbrænding har et kompressionsforhold på 12:1 (hvilket er betydeligt under dieselcyklens 17:1) og derfor er væsentlig mere støjsvag.

Ud over motorens fremragende brændstofeffektivitet tilbydes brændstofbesparende løsninger såsom KØRESTILSEVALUERING, som overvåger og forbedrer kørselsadfærden, ECOSWITCH hastigheds- og momentbegrænser, ECOFLEET for den mest effektive skiftestrategi, optimeret bagtøjsudveksling, øko-dæk med lav rullemodstand. Samtidig introduceres det integrerede HI-CRUISE køresystem, der omfatter GPS-baserede systemer såsom forudseende fartpilot og gearskift, samt forbedret ’eco-roll’ funktion.

0
0
0
s2smodern
powered by social2s

Følg os på Facebook   facebook    - og Linkedin  linkedin icon