Vi anvender webstatistik og cookies med det formål at optimere hjemmesiden. Vi deler statistiske oplysninger med tredjepart med det formål at udvikle hjemmesiden og vores forretning. Vi sælger ikke dine personlige oplysninger til tredjepart.

Nyheder

international knap

International news

flerenyheder

iveco tralis np460 web
39 nye europæiske LNG-tankstationer og 2000 nye lastbiler, som anvender flydende naturgas eller biogas. Dertil kommer et produktionsanlæg for bioLNG i Holland. Det er målene for det nye BioLNG EuroNet projekt, der omfatter store aktører som Shell, Scania og Iveco.

Det oplyser aktørerne i en pressemeddelelse, som i Danmark er blevet offentliggjort af Iveco.

Målet med projektet er at fremme etableringen af en ny infrastruktur, som skal sikre langsigtet fremgang og udbredt anvendelse af LNG og bioLNG som bæredygtigt brændstof til lastbiltransport.

Konsortiet bag projektet omfatter Shell, DISA, Scania, IVECO, CNH Industrial Capital Europe under varemærkerne IVECO Capital og Nordsol. Aktørerne vil hver for sig gennemføre individuelle aktiviteter for at få 2.000 flere LNG-lastbiler på vejene, 39 LNG-tankstationer samt opførelse af et produktionsanlæg for bioLNG i Holland.

Tankstationer fra Spanien til Polen

LNG-stationerne skal indgå i et paneuropæisk netværk og vil blive opført i Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland, Polen og Spanien. Stationerne vil blive placeret med ca. 65 kilometers afstand langs de store trafikkorridorer fra Spanien til det østlige Polen.

”LNG er blevet et stadig mere prisvenligt brændstof til tunge godstransporter og vil komme til at udgøre en vigtig energikilde i takt med, at sektoren udvikles”, sagde István Kapitány, Executive Vice President, Shell Retail. ”Shells målsætning er at tilbyde kunderne mindre kulstofholdig energi, og de nye LNG-stationer er en vigtig brik i dette puslespil. Jeg ser frem til, at dette vigtige netværk af tankstationer kan byde de europæiske kunder velkommen inden for de nærmere år.”

”Dette program omfatter tankstationer, fremstilling af biobrændsel samt de subsidier, der er nødvendige for at fremskridtsvenlige kunder ønsker at investere i lastbilerne til trods for den ekstra startudgift", sagde Jonas Nordh, Director, Sustainable Transport Solutions, Scania. ”Mens LNG, som reducerer CO2-udslippet med op til 20 procent, er mere almindeligt tilgængeligt i dag, vil biogas, som sænker CO2-udslippet med over 90 procent, i stadig større omfang blive blandet i naturgassen, og biogasproduktionen vil hurtigt stige.”

Kan hjælpe kunder med finansiering

Pierre Lahutte, IVECO Brand President, sagde: ”Dette projekt åbner muligheder for en smidig overgang til en cirkulær økonomi baseret på energiproduktion fra affald. Det muliggør til og med negativ emission af drivhusgasser og kulstofbinding. Finansieringen af projektet vil sætte os i stand til at hjælpe vores kunder med at omstille deres vognparker til LNG gennem IVECO Capitals konkurrencedygtige finansierings- og leasingprogrammer og dermed øge antallet af naturgaslastbiler i Europa og bane vejen for en bæredygtig transportsektor."

De 2.000 nye tunge LNG-lastbiler skal leases til slutbrugerne gennem konkurrencedygtige programmer for finansiering og lastbilsløsninger for at mindske omkostningerne. Ekstraudgifterne for en LNG-lastbil sammenlignet med en diesellastbil vil blive finansieret. Den gennemsnitlige støtteberettigede omkostning for hver LNG-lastbil er begrænset til maksimum 30.000 euro.

3.000 tons bioLNG pr år i Holland

BioLNG-anlægget i Holland vil producere 3.000 tons bioLNG pr. år og vil anvende biogas produceret af organisk affald. Gassen vil blive solgt til slutbrugerne via LNG-nettet.

Læs også: Danmark står på sidelinjen af et marked i voldsom vækst

”Ved anvendelse af bioLNG vil LNG blive fremtidens energikilde for den brede transportsektor”, sagde Jerom van Roosmalen, en af grundlæggerne af Nordsol. ”Nordsol ønsker at gøre bioLNG almindelig udbredt som et rent, sikkert og førsteklasses biobrændsel, som er let tilgængeligt til en overkommelig pris. Vores bioLNG-koncept er bygget op omkring denne målsætning, og vi ser frem til at udrulle denne udbredelse sammen med vores partnere i konsortiet.”

BioLNG EuroNet har ambitioner om at gå endnu længere i fremtiden med udbygningen i Europa af LNG som vejtransportens brændstof.
Hvert medlem af BioLNG EuroNet-konsortiet får 20 procent af projektets omkostninger refunderet fra EU.

Mere info om BioLNG EuroNet konsortiets hjemmeside.

0
0
0
s2smodern
powered by social2s

Følg os på Facebook   facebook    - og Linkedin  linkedin icon