Nyheder

flerenyheder

sperto ladere rosk web
Sperto – Danmarks åbne ladenet – er navnet på en ny aktør, der nu går i gang med at tilbyde kommuner, virksomheder og private, at de kan få ladet deres elbiler op .

Fast, lav pris uden abonnement! lyder mottoet for den nye ladeoperatør, Sperto, der er i gang med at udrulle et landsdækkende ladenet til elbiler. I en begrænset periode vil det endda være helt gratis at lade bilen op. 

Herefter tilbyder Sperto opladning til kr. 3,50 pr. kWh uden oprettelse eller abonnement. I øjeblikket ligger prisen på cirka kr. 5-9 for samme ydelse. Desuden bliver det let at lade, da man fx ikke behøver at få tilsendt et kundekort med posten. Man betaler bare via en app på telefonen!

sperto ladenet webDe første ladebokse blev tændt den 17. august i Sortebrødre P-hus centralt i Roskilde. Efterfølgende kommer der også en hurtiglader i P-huset, der ligger lige ved gågaden og togstationen. I løbet af efteråret dukker der så flere ladestationer op rundt omkring i landet.

Sperto leverer nøglefærdige løsninger til bl.a. kommuner, virksomheder og organisationer. Det er fx attraktivt for arbejdspladser, hvor man gerne vil tilbyde opladning til medarbejderne uden bøvl med administration eller beskatning. Sperto tager sig af det hele og tilbyder særligt gode vilkår for opladning på jobbet.

”Det er en god dag for elbilisterne, at vi nu er flere operatører til at betjene dem med supplerende produkter. Vi oplever en utrolig respons på vores koncept med en fast lav pris uden dikkedarer,” siger Spertos stifter, Erik Thrane.

Sperto har store forventninger til udviklingen i takt med, at mange nye elbiler med lang rækkevidde kommer på markedet i løbet af de næste par år.

”Det er ikke blot klima og miljø, der driver udviklingen. Det er også forbrugernes aha-oplevelse af, at de moderne elbiler simpelthen kører meget bedre end de gammeldags brændstofbiler,” konstaterer Erik Thrane, der selv er inkarneret elbilist.

Efter Roskilde, hvor laderne drives for kommunen, kommer turen til Dragsholm Slot, hvor elbilisterne kan spise på Michelin-restaurant, mens bilen lades op. Langeland bliver også elektrificeret med 9 ladepunkter fordelt på 5 byer i samarbejde med Go2Green og Fonden Langelands Elforsyning. Og der er flere på vej rundt omkring i landet.

På Spertos hjemmeside kan man fremadrettet følge med i, hvor der komme nye ladere.

Følg os på Facebook   facebook    - og Linkedin  linkedin icon

Vi anvender webstatistik og cookies med det formål at optimere hjemmesiden. Vi deler statistiske oplysninger med tredjepart med det formål at udvikle hjemmesiden og vores forretning. Vi sælger ikke dine personlige oplysninger til tredjepart.